Babyer 4-14 måneder: 13 måneder gammel der kæmper med mor.

13 måneder gammel der kæmper med mor.

En mor har en datter på tretten måneder, som hun almindeligvis har et godt og kærligt forhold til, men hun er ved at blive udmattet af en bestemt trodsig adfærd, datteren på det seneste har udviklet. Hun er begyndt at kæmpe mod hende fysisk, for eksempel når moren skifter hendes ble eller sætter hende i autostolen eller i klapvognen. Datteren gør hele sin krop stiv og læner sig bagover, så det er umuligt for moren at gøre, hvad hun må gøre. Hun skriger, kaster med hovedet og er nogle gange næsten ved at falde for at komme ud af hendes greb – og hun er stor og stærk. Moren var i begyndelsen i stand til at distrahere hende, men det virker ikke længere. Hun ønsker ikke at “lade datteren vinde,” når hun opfører sig på denne måde, men hun føler ofte, at det eneste, hun kan gøre, er at brydes fysisk med hende for at få hende ind i stillingen, hun ønsker. Moren føler intuitivt, at der er noget forkert her, men ved ikke hvad ellers hun kan gøre.

Svar: Hvad vi ser her, er begyndelsen til datterens selvstændighed. Hun bliver sværere at distrahere og mere og mere klar over sine egne behov og ønsker. Hun kan endnu ikke tale, men hun kan modsætte sig situationer, hun ikke bryder sig om. Hun prøver ikke at kæmpe med moren, men at udtrykke sine behov og ønsker, og hun prøver at forhindre ting, hun ikke kan lide, som at få hendes krop til at være et sted hvor hun ikke ønsker, den skal være. Denne selvstændighed er et sundt udviklingsmæssigt stadie, men den er ikke nem for forældrene, og faktisk kommer den ofte næsten som et chok. Hvor blev vores søde, føjelige baby af? Barnet er ved at blive sin egen person, og dette er, hvad vi ønsker nemlig, at hun udvikler sig til en, der kan stå frem for sig selv. Selvom vi har brug for at vejlede hende og sætte passende grænser og forventninger, kan vi også forvente, at hun har sine egne ideer. Hvis hun har “store følelser,” hvilket det ser ud til, at hun har, kan vi forvente, at hun helt bestemt vil lade os det vide, når hun er uenig med os.

Hvordan vi tager os af sådanne situationer vil afgøre, hvor tætte vi vil være på vores barn. Det vil også afgøre, om vores barn bliver “kontrær”- om hun vil føle et behov for at hævde sin selvstændighed ved at modsætte sig vores autoritet, fordi vi har en vedvarende magtkamp.Så jo mere kontrol små børn har over deres eget liv, jo mindre behov har de for at være trodsige. Det er derfor bedst, at vi giver vores barn så megen kontrol som muligt.

En anden ting er, at jo bedre vores forhold til vores barn er, jo mere vil hun ønske at behage os, så det er vigtigt at blive ved med at opbygge et tæt og stærkt forhold til hende. Det betyder masser af kærtegn og forbindelse, og jo mere vi kan sige “lad os” og “vi,” som “lad os få dig ind i autostolen” i stedet for “du gør dette!” jo bedre er det. Når hun modsætter sig, vil en legende indstilling ofte få hende til at samarbejde, og de fleste små børn kan ikke modsætte sig en invitation til at lege. Det er bedst ikke at tænke på disse tidspunkter som magtkampe, hvor vi ”ikke kan lade hende vinde.” Der kan være tidspunkter, hvor vi absolut bliver nødt til at tvinge hende, men det er sikkert, at hun, hvis vi forcerer hende ind i autostolen eller op på skiftebordet, vil blive mere trodsig indenfor andre områder. Hver eneste gang vi bruger tvang med et andet menneske, skaber vi modstand og fremtidige magtkampe. Ingen vinder en magtkamp, og det er vores job som forældrene at undgå dem så meget som muligt.

Hvis de gamle distraktioner ikke virker, kan vi tænke på nye måder: "Hvilket stykke legetøj skal vi tage med os i bilen? Det der? Okay, lad os hurtig komme ind i autostolen, så du kan holde det?  Hvis hun holder af musik, kan vi sætte musikken på i bilen, før vi sætter hende i stolen, og danse med hende hen til autostolen. Hvis vi lader hende få juice eller snacks i bilen, kan vi give dem til hende først og derefter komme hende i stolen, mens hun holder og fokuserer på sin snack. Er det svært? Ja, der skal en indsats til, og at opdrage en tumling vil udvikle vores kreativitet. Men det er det værd, fordi det afholder magtkampe fra at blive et mønster mellem os. Endnu en måde at undgå magtkampe på er at give hende to valg, du begge er okay med, for eksempel: "Vi bliver nødt til at gå ind i bilen nu. Ønsker du at gå derind selv, (du bliver måske nødt til at hjælpe hende,) eller ønsker du, at jeg sætter dig ind i den?" Det er også godt at fjerne os selv fra autoritetspositionen, og i stedet for at sige: “Fordi jeg sagde det!” kan vi sige: “Reglen er” og udtrykke vores empati. ” "Jeg ved godt, at du ikke ønsker at sidde i autostolen, men reglen er, at børn sidder i autostole. Det er reglen for alle børn. Og det er en meget kort tur til forretningen.” Eller: “Når det er sengetid, børster alle tænder. Se. Mor gør det også. Det er reglen.” Når vi distancerer os selv fra at være kilden, fjerner det vores barns behov for at gøre oprør mod os, og når hun føler, vi er på hendes side, er det mere sandsynligt, at hun vil samarbejde med os i stedet for at bekæmpe os. Med hensyn til bleskiftningen, kan vi prøve at skifte den, mens hun står op. Hvis hun har en snavset ble, kan vi forklare hende, at den simpelthen for snavset til, at hun kan stå op, og at hun bliver nødt til at ligge ned. Men for rutineskift er det ikke en stor ting at skifte hende, mens hun står op. Hun er ikke længere en baby, så hvorfor forcere hende til at ligge ned for at få skiftet ble? Det er da lige meget, hvilken stilling hun er i. Der vil selvfølgelig være tidspunkter, hvor vi må sætte en grænse: "Vi bliver nødt til at gå ud i bilen lige nu, fordi jeg skal på arbejde, og reglen er, at børn sidder i autostole.” Vi får måske i disse tilfælde ikke samarbejdet, vi ønsker, selv hvis vi giver hende valg, fordi børn reagerer dårligt på pres. Vi bliver da nødt til at sætte grænsen, men må huske på at hun ikke behøver at bryde sig om den. Vi kan give hende empati og sige ting som: "Jeg ved godt, at du ikke ønsker at komme ind i autostolen, men reglen er, at børn sidder i autostole, og vi bliver nødt til at tage af sted nu. Vi bliver måske overraskede over, hvor meget vores empati formindsker hendes modstand, når først hun føler, at vi er på hendes side og ikke kæmper med hende.

Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook

www.ahaparenting.com

Se sektion: Toddlers.

Uddrag af artiklen: 13 Month Old Daughter Already Fighting With Mom.