Børnehavebørn 3-5 år: 3årig besiddende med bedste ven.
3årig besiddende med bedste ven.
Spørgsmål:
Min søn er næsten 3½ år, og han har en meget nær ven, som han har kendt, siden han blev født. De blev født med en dag imellem, og deres forbindelse har altid været helt speciel. De forguder simpelthen hinanden.
Hans ven er mere udadvendt end min søn, og måske en smule mere avanceret når det gælder emotionel/social udvikling, men jeg tror, at dette for det meste skyldes, at hun er en pige. Jeg tror ikke, at min søn er bagud, kun at hun er avanceret.
Børnene leger sammen i børnehaven to dage om ugen, og i de forgangne 12 måneder er min søn blevet virkelig besiddende med denne ven. Han hader det, når andre børn prøver at lege med hende, og han kan endog lange ud voldeligt for at holde andre børn væk. Hans ven ønsker at lege med disse andre børn, og hun har mange andre venner, men han har kun øjne for hende i børnehaven. Vi har forklaret ham, at det er godt for dem begge at have andre venner, men han fortæller os, at han kun ønsker hende. Han er helt bestemt et barn, der har det bedst i en-til-en i sociale situationer udenfor børnehaven, men når hun ikke er der, har han det fint, og han har andre venner, han holder af.
Vi tilbringer tid med denne piges hele familie socialt, så de ser hinanden udenfor børnehaven, men vi har begrænset det her på det sidste, fordi vi ikke rigtigt ved, hvordan vi skal tilnærme os denne situation.
Vi tog for nyligt en tur væk i to uger, og vores søn savnede virkelig hans ven. Han taler om hende hele tiden. Nogle gange føles det virkeligt besiddende på en usund måde.
Hverken hendes familie eller vores ønsker at finde en ny børnehave - da det er en meget god børnehave med en venteliste på omkring 12 måneder, men vi er begyndt at overveje, om det er den bedste løsning?
Svar:
Det er en vanskelig situation, og på en eller anden måde ER din søn besat af hans særlige ven. Han elsker hende, hvilket er fint. Men han føler også, at han konstant må forbinde sig til hende, ellers føler han sig ikke godt tilpas. Han er så bange for at miste hende, at han har brug for at ”kontrollere” hende. Dette er et problem for dem begge.
1. Begynd med at sætte legeaftaler op udenfor børnehaven med børn, der går i børnehaven med ham. Hvis han kan skabe venner med andre venner, der går i børnehaven, vil dette hjælpe ham i børnehaven, når hans specielle ven ønsker at lege med andre. Vælg både drenge og piger, så han i børnehaven har valgmuligheder.
2. Få fat på billeder af alle børnene og sæt dem ind i en lille bog. Læs bogen med ham og tal om alle børnene. “Det er Henrik…hvad kan Henrik lide at lave? Bygge med klodser? Bygger du nogle gange med klodser sammen med Henrik? Dette hjørne med klodser ser så sjovt ud… Og dette er Sara. Hun elsker at lege ved vandbordet. Elsker du at lege ved vandbordet? Jeg tror, at Sara vil elske at lege med dig.” Dit mål er at åbne hans sind til det faktum, at der er en hel gruppe af børn, og nogle af dem er virkelig sjove at lege med og vil elske at lege med ham.
3. Få de voksnes hjælp i denne situation. De bør være i stand til at tale med gruppen om reglen: “Du kan ikke sige, at nogen ikke kan lege,” der er en meget universel regel i børnehaver. Din søn kan forstå, at dette er reglen, og at alle har lov til at lege med hans ven. Spørg også de voksne, om de kan støtte din søn emotionelt, når han føler sig oprørt over situationen. Måske kan de bryde ind og invitere ham til at gøre noget andet. Når han føler sig ked af det, fordi hans ven ler sammen med andre, kan det virkeligt hjælpe, at nogen anden trækker dit barn ind i en anden aktivitet.
4. Hjælp din søn med at bearbejde følelserne, der får ham til at føle sig så jaloux over at dele sin ven. Begynd med at lege med ham om det. Sig: "Lad os lege børnehave.” Du er pigen, og han kan være ham. Vær meget fjollet i denne leg, så du kan få ham til at grine. Leg en smule, og fortæl ham dernæst, at du elsker ham, men at du også har andre venner, du ønsker at lege med. Spørg ham, om du kan invitere andre venner til også at lege. Disse venner kan være tøjdyr. Han siger måske NEJ, og han ønsker at smide tøjdyrene ud af værelset. Dette er tilladt. Det er kun leg, og leg er, når alt kommer til alt, måden, børn bearbejder deres følelser på. Så længe han griner, kommer han af med hans opbyggede ængstelse over at blive nødt til at dele hans ven.
5. Hjælp din søn med at komme i berøring med følelserne af desperat behov. Lige nu føler din søn, at han har BRUG for hans ven, og at han, hvis han mister hende, ikke vil overleve. Dette skræmmer ham frygteligt, så han bliver meget bange, når hun leger med nogen anden, fordi han er bange for at miste hende. Hvis du kan hjælpe ham med at komme i kontakt med denne frygt, vil den have meget mindre magt over ham. Når du har leget den sjove børnehaveleg nogle gange med masser af latter, kan du gøre den mere alvorlig. Vær pigen og fortæl ham, at du elsker ham, men at du også har andre venner, du ønsker at lege med, at du ikke altid kan være sammen med ham. Vær meget medfølende, så han føler sig tryg, og forhåbentligt vil han græde over dette. Hvis du forbliver i rollen som pigen og siger: (“Jeg er ked af, at det er så svært for dig, men jeg kan også lide andre venner,”) kan det være, at han virkelig føler hans behov, frygt og tab, og lader det hele komme ud.
6. Lad din søn have oplevelsen af at være den, der ønsker at gå, mens nogen anden klynger sig til ham. På et eller andet tidspunkt, hvor han ikke forventer det, griber du fat i ham, og når han prøver at komme væk, bønfalder du med ham om at blive hos med dig, fordi du har så meget brug for ham og ikke kan klare dig uden ham. Overdriv tingene så han kommer til at le. Giv ham knus og kys. Lad ham føle sig som den modne, magtfulde og tillidsfulde person, mens du er den, der klynger dig. Lad ham omsider gå og sig: "Det er okay…jeg ved, at vi altid vil elske hinanden, og at du altid vil komme tilbage.”
7. Lad ham bearbejde sine følelser sammen med dig om, hvad der sker i børnehaven. Når han fortæller sig, at han kun ønsker at lege med hans specielle ven, korrigerer du ham ikke. Du bruger empati: "Du ønsker virkelig kun at lege med hende…men hun ønskede at lege klæd-ud med de andre piger… og du vidste ikke, hvad du skulle gøre…du følte dig så dårligt tilpas…” Igen er dit mål at få disse følelser til at komme op til overfladen, så han kan give slip på dem.
8. Bliv ved med at komme sammen med hans vens familie. Tro ikke, at du giver næring til hans besiddende behov. Når alt kommer til alt, ser han hende i børnehaven to gange om ugen. At undgå at han får kontakt med hende udenfor børnehaven, og at holde dem sammen i børnehaven, forværrer børnehavesituationen ved at få ham til at føle sig endnu mere berøvet. Det er godt for ham at føle, at han har masser af muligheder for at lege med hende.
9. Lav en bog til ham om hans liv. Inkludér dette venskab med en stor nok rolle til at vise, hvor vigtigt det er for ham, men lille nok til at se det i de rette proportioner. Lige nu føler din lille fyr sig elendigt tilpas, og han er bekymret over at miste nøglen til hans lykke. Du prøver at give ham en positive historie om det, så du kan hjælpe ham med at forstå, hvad der sker. Skab en bog – print billeder ud og tilføj tekst. Start med dig og din partner, der ønskede ham så meget (og selvfølgeligt eventuelt andre søskende.) Vis et billede af ham som en nyfødt, og hvor glade alle var. Introducér derefter hans “første ven,” der blev født dagen før. Sig hvordan de altid ønskede at være sammen. Tilføj andre fotoer af hans liv, hans familie, ture I har været på, med ham der har det sjovt sammen med andre børn. Inkludér hans specielle ven meget, men ikke på hver side. I børnehaven, vis hende kun i ét foto. Hav et foto af ham med den voksne, og ham på rutschebanen og ham med et andet barn. I et af fotoerne af ham med hende, kan du bruge en tekst som følgende: ”Nogle gange ønskede X at lege med andre børn, og Y følte sig en smule jaloux. Men han vidste, at de altid vil være gode venner.” Slut bogen med et højdepunkt, som hans fødselsdagsfest. "Og så blev Y tre år!” med hende i fotoet, hvis du har et. Dette indebærer, at hun er der for at blive. Målet for bogen er igen at anerkende forholdet og hjælpe ham med at føle sig tryg i det, men også at vise ham, at hans liv er større end dette ene forhold. Det vil også give ham budskabet om, at han nogle gange føler sig jaloux, fordi hun ønsker at lege med andre børn, men dette er okay, og at de altid vil være venner.
Forhåbentligt vil disse ideer hjælpe din søn med at arbejde sig gennem hans følelser af frygt og behov, så han ikke føler, at hans lykke og helhed afhænger af at få hans vens opmærksomhed. Men hvis dette ikke sker har du brug for en yndefuld udgang for ham. Kom på ventelisten til, at du kan få ham ind I en anden børnehave, hvis det bliver nødvendigt. Men vær opmærksom på, at dette at flytte ham ikke vil forandre hans følelser, og at han vil være knust i hjertet og vil gå igennem en sørgeproces. Så det er efter min mening bedre for ham at lære at håndtere disse følelser i stedet for at adskille børnene. Men du har brug for en back up, i form af en mulighed for at flytte ham, hvis det skulle blive nødvendigt.
Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook
Se sektion: Preschoolers.
Uddrag af artiklen: 3 year old obsessed with best friend.