Børnehavebørn 3-5 år: Leg, kreativitet og legesager

Leg, kreativitet og legesager

På denne årstid, hvor vi bruger penge på legesager, vil vi naturligvis ønske at sikre os, at disse legesager gavner barnet i den forstand, at de vil være gode for hans udvikling og vil kunne holde barnets interesse i længere tid. Selvfølgeligt vil “udviklingsmæssigt passende” betyde noget forskelligt på hvert alderstrin, hvilket omfatter fysisk, kognitiv, social og emotionel udvikling. Men hvad siger videnskabelige undersøgelser generelt om den form for legesager, der stimulerer børns udvikling?

Svaret er, at legesager, der opmuntrer til leg, er gode for barnets udvikling, så vi må se på mængden af forskningsundersøgelser over leg. Undersøgelser viser, at børn trives, når de har muligheden for leg, der er:

  1. Dyb – Barnet har muligheden for at blive opslugt i legen i lang tid.
  2. Ustruktureret og selvdirigeret – Hvis en voksen styrer legen, er den per definition ikke selvdirigeret af barnet. Hvis legetøjet er “struktureret” til kun at bruges på bestemte måder, opmuntrer det per definition ikke til udforskning eller kreativitet.
  3. Stimulerer forestillingsevnen – Fantasileg tillader børn at udvikle deres forestillingsevne, hvad enten denne leg er med andre eller alene. Forestillingsevne fremmer læring og er kilden til al kreativitet. Fantasileg tillader også børn at fordøje emotionelle ting, de arbejder på, så den er vigtigt for emotionel udvikling.
  4. Kreativ – Leg er i sig selv kreativ, hvis den er ustruktureret og selvdirigeret. Dette giver børn muligheden for at opfinde, eksperimentere og kombinere tingene på nye måder. Oplevelsen af kreativitet, af at være i “flow”, er en af de mest opløftende og stimulerende oplevelser i sund menneskelig udvikling i alle aldre.
  5. Udforskning – Børn lærer, når de udforsker, tester deres ideer, løser problemer, tænker kritisk og prøver nye ting.
  6. Social – Ikke al leg må være social, for børn også har brug for tid alene til at udforske og være kreative. Men når børn engagerer sig i samarbejdende leg med andre, udvikler de færdigheder som forsinket tilfredsstillelse, og de lærer at skiftes. De lærer også selvregulering og at udtrykke sig, ligesom de lærer problemløsningsfærdigheder. De styrker også deres bånd til deres legekammerat eller den omsorgsgivende.

En tiårig undersøgelse definerede legesager af høj kvalitet som:

  1. Enkle: Legesager der inspirerer barnet til at bruge legetøjet i hans leg, i stedet for at underholde barnet. Et enkelt kasseapperat i træ, i undersøgelsen, inspirerede for eksempel børn til at engagere sig i masser af konversationer, der var relateret til køb og salg – men et plastik kasseapparat, der skabte lyde, når der blev trykket på knapperne, inspirerede for det meste børn til bare at trykke på knapperne gentageligt. På samme måde vil en dukke, der taler for et barn, generelt resultere leg, der er mindre kreativ end en enkel dukker, hvor børn bliver nødt til selv at forestille sig, hvad dukken siger.
  2. Åbne: Børns leg er mest kreativ med legesager, der kan bruges på mange forskellige måder, fordi de opmuntrer barnet til at udvikle sine egne ideer. Et eksempel er byggeklodser, der kan bruges på mange forskellige måder.
  3. Ikke-realistisk: Legesager, der ikke ser ud som noget i det virkelige liv, kan tilpasses fantasilegen. Et farverigt tørklæde kan for eksempel bruges til at svøbe en babydukke med. Det kan bruges til at skabe en dans, eller som en kjole til et bal.

Undersøgelsen anbefaler fleksible, åbne konstruktionslegesager som klodser, legoer, magna-tiles osv., der opmuntrer til børnedirigeret leg og problemløsning og legesager som små mennesker, dyr eller transportmidler, der opmuntrer til skabelsen af fantasiscener, alene eller sammen med andre.

Mange voksne pædagoger vil fortælle dig, at børn, der efterligner specifikke personer fra fjernsynsprogrammer, leger mindre kreativt, fordi de genskaber historierne, de har set i stedet for at opfinde deres egne. Så ud over at begrænse tid foran skærmen er det en god ide at undgå personer fra shows eller film, når du udvælger legetøj.

Det er også vigtigt at huske på fra legetøjsforskningen, at børn engagerer sig i en højere kvalitet af leg, når de har færre legesager. I stedet for at blive overstimuleret og bevæge sig fra det ene stykke legetøj til det næste, engagerer de sig i dybere, mere længerevarende og mere kreativ leg.

Så vær ikke bange for at købe et nyt stykke legetøj til dit barn i helligdagene, men overvej omhyggeligt, hvad du køber. Kom ind i vanen med at rotere legesager, så dit barn kan lege mere dybt.

Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook

www.ahaparenting.com

Se sektion: Preschoolers.

Uddrag af artiklen: Play, Creativity and Toys.