Spædbørn 0-4 måneder: Den nye baby får min tumling til at klynge sig til mig.
Den nye baby får min tumling til at klynge sig til mig.
Spørgsmål:
Kaj er min 26 måneder gamle søn, og Maria er min 4½ måneder gamle datter. Indtil for en måned siden var Kaj en glad lille fyr, minus et raseriudbrud nu og da, men her på det sidste klynger han sig rigtig meget til mig. Han udviser sin almindelige kærlighed til hans far og mor, men ønsker konstant, at jeg holder ham, bærer ham, sidder med ham osv.
Jeg er ret sikker på, at dette har noget at føre med Maria. Han elsker hende, kysser hende, nulrer hendes hår, beder om at holde hende og leger med hende. Men når jeg skal til at amme hende, siger han: "NEJ, mor! Maria ingen mælk! eller "Kaj-Kaj også mælk,” og han giver sig til at klynke, og hvis jeg prøver at berolige ham, udvikler det sig til et raseriudbrud, hvis jeg ikke går hen og får fat i hans mælk eller trækker ham hen på mit knæ, mens Maria ammes. Han insisterer også på, at jeg gør alt for ham, i særlig grad at jeg skifter hans ble. Hvis far ønsker at skifte den, siger han: "NEJ! Mor skal gøre det!” Han følger efter mig overalt, endog ind på badeværelset. I går aftes fik han et raseriudbrud, da jeg gik ind i brusebadet. Han stod udenfor forhænget og råbte, til jeg var færdig og tog ham op. Før Marias fødsel kunne han lege i 20 minutter selv. Nu kan han overhovedet ikke lege selv.
Som du nok kan forestille dig, føler jeg mig udmattet og nogle gange overvældet. Jeg får en pause en gang imellem, da min mor hjælper mig meget.
Her er mine spørgsmål:
1) Er du enig i, at denne adfærd er et symptom på utryghed på grund af Marias nærvær?
2) Jeg har klaret det temmelig godt indtil nu ved at fortælle mig selv: "Dette er et stadie, det vil ikke vare for evigt." Hvor længe tror du, det vil vare?
3) Har du nogle gavnlige tips, der kan hjælpe mig med at klare denne situation, som kan berolige ham og få ham igennem dette ”stadie?”
Maria er den gladeste lille baby på jorden, og hun er nem at passe. Jeg føler mig kun skyldig over, at jeg ikke giver hende så megen opmærksomhed, som jeg ønsker. Men hun ser ud til at klare det fint.
Svar:
Først ønsker jeg at udtrykke, hvor skønt det er, at Maria er en så glad baby, og at du har to sunde, glade børn. Jeg er enig i din teori om, at Kajs nuværende klyngen sig til dig er hans respons på, at Maria er kommet ind i din familie. Han kan elske og beundre hende og stadigvæk ønske, at han har dig helt for sig selv. De fleste børn oplever en periode med panik, når en ny baby kommer ind i familien, så Kajs reaktion er fuldstændig normal.
Men det er også et normalt udviklingsmæssigt stadie, selv uden den nye baby. Fra fødslen til voksenalderen udvikler børn sig, og de bliver stadigt mere selvstændige, men udviklingen sker aldrig i en lige linje. Når han er 26 måneder gammel er han intellektuelt moden nok til at vide, at han er en separat person, og at du kommer og går. Men han er emotionelt afhængig nok til at føle, at hele hans liv afhænger af dig. Han indser, at han er meget lille, og at dette at miste dig truer selve hans overlevelse. Han ser måske ud til for dig at være en lille dreng, men for Kaj er han stadigvæk din baby, og han har brug for dig med samme intensitet, som hun har det.
Så Kaj går igennem et klyngende stadie, alle børn går ind og ud af, i takt med at de vokser op, på præcis samme tid som han lægger mærke til, at nogen anden på dit skød og ammes. Vi kan forstå, hvorfor han er hyper årvågen – og hvorfor du vil være udmattet og overvældet.
Hvor længe vil dette stadie vare? Det er altid svært at sige, men i takt med at han bliver vant til ideen om, at der er en baby, og han indser, at du er lige så nærværende for ham, som du altid har været, vil han sandsynligvis slappe mere af. Du kan hjælpe og sandsynligvis forkorte dette stadie ved at tilbyde ham ekstra beroligelse. Dette vil være en udfordring, da du også har en fire måneder gammel. Men hvis du kan reagere på hans behov FØRST, uden at han kræver at hans behov tilfredsstilles, vil han blive mindre krævende.
Her er en illustration af, hvordan dette virker, som de fleste mødre kan relatere sig til. Forestil dig at du spørger din kæreste, om han elsker dig. Hvis han siger ja, er du virkelig overbevist om det? Nej, selvfølgelig ikke – fordi du blev nødt til at spørge. Men forestil dig, at din kæreste frivilligt og uopfordret fortæller dig, at han elsker dig. Føler du dig da ikke meget mere tryg og elsket?
Så hvordan praktiserer du dette med en tumling?
1. Lav om på din mentalitet og se på tingene fra hans synspunkt. Han er fuldstændig afhængig af hans “særlige person,” og han har desperat brug for dig. Du har virkelig to babyer. Du anticiperer derfor hans behov på samme måde, som du gør det med hendes. Du opbevarer hans flaske eller kop i køleskabet, så den er parat. Og når Maria ønsker at blive ammet, kan du tage fat i begge børn og gøre et hurtigt stop efter hans mælk, før du sætter dig på sofaen med begge babyer.
2. Mind dig selv om, at han lige nu er forfærdet over at miste dig, og arbejd på at forsikre ham om, at du altid vil være der for ham. Dette er den vigtigste måde at formindske søskenderivalisering på. Når I er ved at adskilles – og små børn oplever selv et brusebad, hvor vi ikke er tilgængelige, som en adskillelse – få ham da først beskæftiget med nogen eller noget. Udvikl små adskillelsesritualer, i stedet for blot at forsvinde, så han ved, at han kan regne med, at du vender tilbage. Heldigvis er han verbal, så du kan give ham sproget som for eksempel: "Mor ELSKER Kaj. Mor kommer ALTID tilbage."
3. Giv ham budskabet om, at du tager hans behov seriøst, og at du ikke vil forcere ham til at vokse op, før han er parat. Forcér ham med andre ord, eller skam ham ikke til at være en ”stor dreng.” Pusl med ham og fortæl ham, at han altid vil være din baby. På den måde ved han, at der, uanset hvad hans søster får, altid er mere end nok til ham. Kun ved at få vores behov for afhængighed tilfredsstillet, er vi i stand til at komme ud over dem. Men på samme tid forstærker du, når han viser tegn på selvstændighed, denne tendens ved at give positiv opmærksomhed: "Wow, jeg åbnede køleskabsdøren, men du greb fat i flasken helt selv!” eller “Du sad lige udenfor brusebadet og legede med dine biler hele tiden, mens jeg vaskede mit hår. Du må være så stolt af dig selv!”
4. Anerkend hans ambivalens vedrørende babyen, hvilket virkelig kun er hans bekymring om at få hans egne behov tilfredsstillet. Hvis han siger: "NEJ Maria. Hold Kaj!" kan du sige: "Du ønsker, at jeg holder dig, ikke Maria.” Berolig ham da og sig: "Du skal ikke bekymre dig, jeg kan holde jer begge to på mit skød. Jeg elsker jer begge. Jeg er din mor, og jeg er Marias mor.” Hvis han siger: "Maria IKKE mælk!” kan du svare:"Du vil også have mælk! Alle har brug for mælk. Der er nok mælk til alle. Her er din mælk. Her er Marias mælk.”
5. Hjælp ham med at bearbejde tingene emotionelt ved at læse bøger for ham om den nye baby, hvor den ældre bror eller søster oprindeligt føler sig bekymret, men omsider slutter fred med babyen.
6. Undgå magtkampe med ham og minimer disciplin så meget som muligt. Det er okay at ”forkæle” ham en smule ved at lade ham træffe valg om, hvem der skifter ham osv. På den måde vil han føle sig mere i kontrol over hans verden – der, når alt kommer til alt, blev vendt om på ved Marias ankomst.
7. Brug nogen tid alene med ham hver dag. Heldigvis er Maria nem at passe, så du kan gøre dette. Jeg ser dette at bruge tid alene med hvert barn som en af de vigtigste ting i opdragelsen, når det drejer sig om at udvikle sunde børn. Og lige nu har han, taget i betragtning at han føler sig panisk over at forblive forbundet til dig, i særlig grad behov for tid hver dag, hvor han kan regne med at være det vigtigste i din verden – fordi det selvfølgelig er på den måde, han føler om dig hele tiden.
8. Planlæg en smule struktur i din hverdag, så du kommer ud på måder, der er nydelsesfulde og ikke belastende. Dette vil hjælpe dig med at være mere balanceret, så du ikke føler dig så nedkørt over to børns behov, og det vil hjælpe Kaj med at vide, hvad han kan forvente hver dag og give ham noget, han kan se frem til. Og vigtigst af alt vil det give Kaj muligheden for at udvide hans horisont ud over dig og babyen og forbinde sig med legekammerater. Intet pres og ikke noget kompliceret, men sådan noget som: "Om mandagen tager vi på biblioteket, om onsdagen tager vi på legepladsen, om fredagen giver vi ænderne brød ved søen."
Til sidst råder jeg dig til at give slip på alt andet i nogle få måneder med undtagelse af at have omsorg for dig selv og dine små børn. De har begge rigtig meget brug for dig lige nu, og at du er udhvilet, munter og kærlig overfor dem må være din prioritet. Næste gang Kaj har et sammenbrud, tag et dybt åndedrag og mind dig selv om, at du er centeret i hans verden, at han desperat har brug for, at du beroliger ham, og vær taknemmelig for, at du har to sunde børn, der elsker og forguder dig. Og bekymr dig ikke. Dette vil også passere.
Svar:
Tusind tak. Jeg havde virkelig brug for at høre dette, og du har ret. Jeg har ikke set på situationen gennem Kajs øjne. Jeg havde forstået, hvorfor han opfører sig, som han gør, men jeg havde ikke brugt empati med ham. Jeg havde også brug for ”tilladelsen,” du gav mig til at give slip på alt andet. Jeg har gjort dette her på det seneste, men har ikke følt mig godt med det. Jeg er en læge, der har besluttet sig til at være en hjemmegående mor, så at overbevise mig selv om, at det jeg gør ER produktivt, er virkelig vigtigt. Du har bemyndiget mig til at kaste mig ind i moderrollen igen og at se anderledes på min lille dreng. Jeg er yderst taknemmelig.
Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook
Se sektion: Newborn and Infants.
Uddrag af artiklen: New Baby making Toddler Clingy.