Spædbørn 0-4 måneder: Far tilpasser dig den nye baby.
Far tilpasser dig den nye baby.
Spørgsmål:Min mand og jeg har en to måneder gammel søn sammen, der er vores første barn. De første to uger derhjemme var fantastiske, men derefter syntes min mand at gå tilbage til sit gamle liv. I cirka en måned har han fortalt mig, at fædre ikke har brug for at knytte bånd til babyen, før denne er 18 måneder, og indtil da er babyen mit job. Jeg har ikke noget imod at være den, der tager mig af babyen, men jeg synes, det er unfair for vores søn. Jeg tror, at fader-søn båndet er meget vigtigt, i særlig grad fordi jeg voksede op med kun én forælder. Jeg har haft mange venner, der fortæller mig, at det ”tager tid for nye fædre at tilpasse sig forældrerollen.” Det frustrerer mig, fordi jeg ikke fik nogen tid til at tilpasse mig, og jeg føler, jeg gør et ganske godt job. Jeg undrer mig over, hvor lang tid det tager for fædre at tilpasse sig forældrerollen? Så jeg har et par spørgsmål:
- Er der noget rigtigt i det, han siger om, at han ikke behøver at skabe stærke bånd til babyen, før han er atten måneder?
- Er det fair af ham at forvente, at jeg er den eneste, der tager sig af vores søn, vores hus og vores regninger?
Svar:
Jeg hører din frustration, og dine bekymringer er ikke ualmindelige. Der er ingen sandhed overhovedet i din mands ide om, at fædre ikke har brug for at knytte bånd til babyen, før denne er 18 måneder. Forskning viser, at jo tidligere fædre knytter bånd til deres barn, jo tættere vil forholdet til deres barn være på hvert stadie i livet. 18 måneder gamle børn er erfaringsmæssigt vanskelige, og en far, der ikke har knyttet bånd med sit spædbarn, vil have det sværere med at være tålmodig med dette barn, når han er 18 måneder.
Hvad mere er, har børn, som du selv udtrykker det, brug for at knytte bånd til begge deres forældre. Hvis de ikke har dette bånd, vil de altid tro, at far ikke elskede dem, fordi der var noget forkert ved dem, og hele deres liv vil blive påvirket af denne afvisning.
Fædre, der er mindre tætte på deres børn, siger ofte senere i livet, at de er meget kede af, at de mistede denne mulighed. Heldigvis vil din to måneder gamle snart begynde at smile til hans far, og dette kan han forhåbentligt ikke modstå.
Mange fædre går i panik og er ofte jaloux på al den opmærksomhed, deres kone giver babyen, og de er kede at manglen på intimitet, men kan ikke udtrykke dette. Nogle gange føler de sig som et nyttesløst tredje hjul. De bekymrer sig også ofte om ansvaret for at have en familie, og de er forbløffede over, hvor meget arbejde der skal til for at passe denne lille person. Mange nye fædre reagerer ved at trække sig tilbage fra familien og arbejde meget med deres job. Hvis mor kan undgå at angribe far (en naturlig respons når hun føler sig forladt og negligeret) og i stedet kan give ham værdsættelse, når han viser sig, forkorter det denne fase ved at få far til at ønske at komme hjem og forbinde sig.
Er det fair af ham at forvente, at du er den eneste der passer din søn, dit hus og betaler regningerne? Nuvel, hvem ved, hvad der er fair? Jeg tror hvert par håndterer dette forskelligt.
I gamle dage klarede mange mødre virkelig børnepasningen og huset, men vi har forandret vores standarder og hvilke form for omsorg, vi ønsker at give vores børn. Dette arrangement var yderligere en del af en situation, hvor mor aldrig behøvede at tjene penge til familien, så selvom mor følte sig udslidt i nogle få år, kunne hun slappe mere af, når først børnene var i skole. Far havde det nemmere, da børnene var små, men han havde det fulde ansvar for at tjene pengene.
Selvfølgelig tog de fleste fædre sig stadigvæk af haven, bilen, regningerne, lørdagsindkøb, og hjælp med at gøre rent i køkkenet om aftenen samt pasning børnene, mens mor sov sent søndag morgen. Og selvfølgelig vil dette arrangement ikke virke for de fleste familier i vores tid, hvor to lønninger almindeligvis er nødvendigt, så der er ingen grund til, at kvinder tager sig af alle opgaverne derhjemme i årene, hvor børnene er små, hvis de også deler byrderne ved at tjene penge.
Min personlige mening er, at det er skørt, hvis nogen mand går ud fra, at en kvinde derhjemme med en to måneder gammel kan håndtere alt andet. Enhver mand, der tror dette, har aldrig haft det fulde ansvar for en baby i en dag, for da ville han vide, at det er et meget sværere job end de fleste andre jobs, han kunne udføre. At være en mor er et 24/7 udmattende job, der kræver alting af dig fysisk, emotionelt og intellektuelt.
Der er ingen grund til, at en kvinde, blot fordi hun er hjemme og tager sig af babyen, skal have alle de yderligere ansvar for at gøre huset rent, lave mad, papirarbejde osv. Dette vil kompromittere hendes omsorg for babyen, det vil udmatte hende og gøre hende til en mindre kærlig kone.
Dine venner har ret I, at det ofte tager fædre et stykke tid at tilpasse sig at blive forældre. Det synes måske ikke fair, da mødre virkelig ikke har denne luksus, når først den nyfødte er anbragt i deres arme. Mit råd vil være at tale til din mands selvinteresse. Hvis han ønsker at have en søn, der virkelig elsker og beundrer ham, må han elske og beundre sin søn. Hvis han ønsker en god aftensmad, må han tage del i madlavningen. Og hvis han ønsker en kone, der er interesseret i ham, må han hjælpe med babyen, så hun kan få sovet noget mere.
Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook
Se sektion: Newborn and Infants.
Uddrag af artiklen: Dad adjusting to new baby.