Tumlinger 15-36 måneder: 26 måneder gammel slår andre børn.

26 måneder gammel slår andre børn.

Spørgsmål:Min søn er 26 måneder gammel, meget verbal og meget intelligent. I de sidste 6 måneder har han været meget aggressiv overfor børn, der er mindre eller yngre end ham, aldrig med ældre børn.

Aggressionen synes at vokse, når jeg ikke giver ham 100% af min opmærksomhed. For et par måneder siden var vi i parken, og jeg talte med en anden mor. Min søn sparkede en anden lille dreng, jeg brød ind og jeg fortalte ham, at vi ikke slår andre, mens jeg sikrede mig, at den lille dreng var okay. Jeg fjernede os fra situationen, og vi fortsatte med at lege.

Senere begyndte jeg at tale med den samme mor igen, og min søn gik op til drengen og slog ham. Det var forfærdeligt.

Jeg talte derefter med en mand, og min søn begyndte at løbe efter hans søn og vinkede med hans arm, som skulle han til at slå. Vi talte om, hvad han havde brug for på dette tidspunkt, og han sagde: "mig har brug for mor", så jeg fortalte ham, at hvis han føler trang til at slå, skal han bede mig om hjælp.

I de næste par måneder ville han komme til mig og sige til mig, at han havde brug for mig i stedet for at slå. Det var fint, men på samme tid synes det, som om jeg aldrig kan tale med andre mennesker, fordi han bliver aggressiv, når jeg gør det. Forleden dag havde vi venner på besøg, og min søn farede løs på en etårig. Vi tog en timeout sammen, og da min søn var parat til at sige undskyld, vendte vi tilbage, men han farede igen løs på den lille dreng. Han får et meget vredt udtryk i ansigtet, lige før disse episoder, så jeg gør det bedste for at bryde ind, før han begynder at slå. Denne form for adfærd sker ved næsten alle legeaftaler eller legegrupper, vi deltager i. Jeg er en hjemmegående mor, og min søn er vant til at få al min opmærksomhed. Jeg tror, at det måske skaber jalousi hos ham.

Min nabos lille pige på 4½ år plejede altid at slå min søn og hendes lillesøster, og jeg undrer mig over, hvorvidt min søn lærte denne adfærd af hende. Vi bruger ikke længere tid sammen med dem på grund af hendes aggression. Jeg prøver at anticipere hans aggression, fjerne ham fra situationen, får ham til at sige undskyld når har er parat til at gå tilbage – men tingene ændrer sig ikke. Hvad ellers kan jeg gøre?

Svar:Hvad du gør er perfekt. Jeg tror, din søn virkelig er vant til at have al din opmærksomhed, og at bliver skræmt, når han føler, du har dit fokus et andet sted. Han kan ikke klare følelsen af at miste dig, i særlig grad når han er ude i den store verden med så meget stimulation. Du tror måske, han har det fint, når han leger, men han tjekker virkelig tilbage for at se, at hans fundament (dig) er der for at tage sig af ham. Når du er absorberet i nogen anden, får han din opmærksomhed tilbage på den hurtigste måde, han kender til.

Forkæler du ham ved at tage dig af ham? Nej, du tilfredsstiller hans behov for tryghed. Jeg tror, du har ret i, at din søn lærte at slå, fordi han blev slået af hans tidligere legekammerat, men det kan også være, at han ville slå alligevel. Det er meget almindeligt for hans aldersgruppe.

Svaret er at blive ved med at gøre, hvad du har gjort og også at prøve at bryde forebyggende ind. Yderligere ville jer, så han ikke bliver en udstødt på legepladsen, overveje at fjerne ham straks fra legepladsen, når han slår. Ikke på en straffende måde, men ved at sige: “Reglen på legepladsen er, at børn ikke slår, og hvis de gør dette, må de forlade legepladsen. Jeg er ked af det, Søde. Vi kan komme tilbage i morgen, og måske kan vi bedre huske dette."

I takt med at din søn bliver ældre og mere verbal, kan du arbejde med ham på at give ham sproget for de skræmmende følelser, der går forud for, at han slår. Dette vil hjælpe ham med at håndtere dem ved at komme til dig straks. Jeg ved, at det betyder, at du lige nu konstant må tage dig af ham på legepladsen. Men han gør det meget klart, at han for tiden har brug for dit fulde nærvær for at føle sig tryg. Bekymr dig ikke. Det er ikke en permanent tilstand. Om blot nogle få år vil du ønske, at han har brug for mere af din opmærksomhed.

Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook

www.ahaparenting.com

Se sektion: Toddlers.

Uddrag af artiklen: 26 months old hitting other children.