Tumlinger 15-36 måneder: Dagplejemors eget barn er jaloux.

Dagplejemors eget barn er jaloux.

Spørgsmål:

Min søn er 22 måneder gammel, og da han var 15 måneder gammel begyndte jeg at arbejde som dagplejemor i mit hjem, så jeg kunne blive hjemme hos ham. Jeg passer en 17 måneder gammel dreng og en 2årig gammel dreng.

Min søn elsker at lege med den 2årige, men ønsker ikke at inkludere den 17 måneder gamle i noget som helst. Jeg forstår godt, at min søn må dele sin mor og alle sine legesager med disse børn, men han synes at blive værre og værre med at tage legesager fra den lille dreng og ikke lade ham deltage i legene, han og den 2årige leger, og han skubber og slår. Han ønsker at lege med det ældre barn og ønsker, at den yngre dreng holder sig væk.

For blot nogle få dage siden lod jeg den yngre dreng bruge den ældre drengs tallerken, og min søn blev meget vred. Jeg har prøvet timeouts, og de virker helt bestemt ikke. De gør ham en smule oprørt, og det ser ud til, at det blot bliver værre, hvis jeg disciplinerer ham med en høj, fast stemme. Når han først er færdig med sin timeout, går han lige hen og skubber til den anden dreng, som om det var hans fejl, at han blev straffet.

I de sidste par dage har jeg sikret mig, at alle får en tur, så den yngre dreng bliver involveret i legen, men min søn hader dette og græder. Jeg har også prøvet at få ham til at sige undskyld til den lille dreng, når han græder, men han har ingen interesse i dette.

Det er nu kommet så vidt, at min søn kan gå forbi denne dreng og bevidst få ham til at græde, og jeg er bekymret. Jeg føler, min situation er en smule anderledes, taget i betragtning at min søn bliver nødt til at dele hans liv og ting med andre børn i så ung en alder.

Svar:

Jeg er enig med dig i, at din søn er i en anderledes situation end de fleste børn. Børn, hvis mødre tager andre børn ind i dagpleje, er kendt for at modsætte sig situationen. Det er simpelthen svært for dem at være nødt til at dele deres legesager, hjem og mest af alt deres mor.

Det lyder til, at du har gjort et fint job med hensyn til at hjælpe din søn med at udvikle empati. Men udviklingsmæssigt set er han på et stadie, hvor han ikke er helt parat til at dele. Han må først være fuldstændig sikker på, at hans egne behov vil blive tilfredsstillet, og da vil han være villig til at dele.

Din søn vil omsider vokse sig ind i et anderledes stadie, og han vil være bedre i stand til at udtrykke hans modvilje og mindre tilbøjelig til at handle på den. Men i mellemtiden er det klart, at han ikke kan få lov til at handle som en bølle, hvilket vil blive en vane, og vil være unfair for det andet barn.

Uheldigvis kan du ikke forandre hans følelser. Du kan selvfølgelig give ham ekstra opmærksomhed, så meget som muligt, men det meste af forandringen vil komme, i takt med at han modnes. Så hvis du ikke kan forandre hans følelser, kan du forandre hans adfærd? Kun hvis du er over ham som en høg, sætter faste grænser og bryder ind hver gang, han handler upassende. Og alt, du virkelig kan gøre, er at fjerne det ene barn fra situationen, for, som du selv siger, vil enhver straf, du giver, give bagslag, hvor han bebrejder det andet barn. Timeouts, høje irettesættelse og anden straf virker ikke, og vil være emotionelt skadeligt for ham. Det får ham til at føle sig skyldig over hans følelser, og det vil få ham til at føle sig som en dårlig person. Men på samme tid må du lære ham, at han ikke kan handle på disse følelser.

Fordi han ønsker at efterligne den ældre dreng, (og fordi den ældre dreng sandsynligvis er større) vil din søn ikke syndebukke ham. Men ethvert yngre barn vil blive vred, og du kan faktisk stille spørgsmål ved det moralske i at blive ved med at passe dette andet barn. Det er klart, at det ikke skader det ældre barn, men jeg ville ikke ønske, at min søn var det yngre barn, der bliver mobbet, og jeg tvivler på at du ville.

Jeg tror, at hvis forældrene til dette barn forstod situationen ville de sandsynligvis tage deres barn ud af dit hjem og derfor synes jeg det er din etiske pligt til at forklare dem situationen.

Du ønsker måske at genoverveje dit valg af arbejde. Men hvis du fortsætter med at passe børn – og du lyder til at være en elskelig, betænksom mor, der er god til at passe børn – anbefaler jeg, at du ikke tager børn ind, der er yngre end din søn i det næste år, så du giver ham tid til at være din baby en smule længere.

Her er der nogle tips fra andre dagplejemødre i en lignende situation:

* Jeg sikrede mig, at der var tidspunkter på dagen, hvor han sad på mit skød og fik et særligt knus. Det er nemt at have så travlt med at passe børn, at vi glemmer den fysiske kontakt med vores eget barn.

* Jeg gjorde ham til min særlige hjælper. Jeg lod ham gøre vigtige jobs for mig, og derefter fortalte jeg ham, hvor meget jeg værdsætter hjælpen, han var i stand til at give.

* Jeg gav ham et vink eller smil tværs over værelset, når vi lavede øjenkontakt, for at lade ham vide at jeg stadigvæk tænkte på ham. Jeg sikrede mig, at han fik min udelte opmærksomhed om aftenen og i weekenderne.

* Jeg lod ham have legesager, han ikke blev nødt til at dele med de andre dagplejebørn. Han havde en kommode i sit eget værelse, hvor han kunne opbevare legesager, han ikke ønskede at dele.

* Jeg gjorde det til en regel, at hvis et stykke legetøj, han var villig til at dele, gik i stykker på grund af et dagplejebarn, ville jeg erstatte det.

* Jeg belønnede mit barn for at dele sine legesager ved at føje til hans kollektion. Min datter var for eksempel altid villig til at lade dagplejebørnene lege med hendes dukker, så jeg købte mange ting til dukkerne for at tilbagebetale hendes villighed til at dele.

* Jeg lod ikke dagplejebørnene bruge mit barns seng. Selvom de brugte hans seng, når det var tiden til en middagslur, skifte jeg sengetøjet. Det betød meget for mit barn.

"Da jeg først gjorde disse ting, var min søn ikke længere det mest uopdragen barn i dagplejen. Der var imidlertid en konstant kamp om at forhindre modvilje mod at have så mange børn i huset

Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook

www.ahaparenting.com

Se sektion: Toddlers.

Uddrag af artiklen: Childcare providers own child is jeleaux.