Tumlinger 15-36 måneder: Stædigt barn trætter mor.
Stædigt barn trætter mor.
Spørgsmål:Jeg har aldrig været “mor” typen, der ønskede fem børn omkring mig, men jeg var glad, da jeg uventet blev gravid. Nu hvor min datter er to og et halvt, viser hendes personlighed sig virkeligt, og for at være ærlig trætter det mig. Hver dag er en magtkamp, og alt, jeg beder hende om, er en kamp. Hun er det mest stædige barn, jeg har været omkring. Jeg er virkelig bange for, at vi, når hun bliver en teenager, vil være fjender. Jeg har altid været meget tæt på min mor, og jeg kan ikke forestille mig et mor-datter forhold, der ikke er tæt. Hjælp mig venligst. Ethvert råd vil værdsættes på grund af det faktum, at der er så meget stress involveret i denne situation.
Svar:
Du står på skillevejen med din datter, og det er rigtigt, at tingene kan blive sværere – og lede til det fjendtlige forhold du frygter i teenagealderen - ELLER tingene kan blive meget bedre. De gode nyheder er, at du kontrollerer, hvilket resultat du får.
Lad mig uddybe tingene. De fleste toårige er udfordrende, og alle forældre føler sig nogle gange overvældet. Hvad jeg hører i dit brev er smerte, vrede og modvilje. Dette er naturligt, og alle forældre føler nogle gange smerte, vrede og modvilje. Men vi ved dybt indeni, at vi elsker vores børn og vores beskyttende instinkter skaber medfølelse, så vi kan komme igennem vreden. Det lyder, som om du har det svært med at komme i kontakt med din kærlighed til dit barn, ikke kun i dag, men generelt set. Du beskriver din datter som det mest stædige barn, du nogensinde har være omkring, og som en skaber daglige magtkampe og konflikter. Jeg ved ikke, hvor mage toårige, du har været omkring, men dette er faktisk definitionen på en toårig, i det mindste en der har en forælder, der ikke med dygtighed undgår denne form for adfærd.
Når jeg hører mødre, der taler om deres børn på denne måde, er det altid et symptom på et dybere problem, som er, at deres bånd til deres barn er gået i stykker. Nogle gange har det, af en eller anden årsag, været svært at knytte sig til babyen. Nogle gange passer forælderen og barnet temperamentsmæssigt ikke til hinanden. Andre gange ønskede moderen ikke virkelig at blive en mor, og hun har det svært med at se sig selv i den omsorgsfulde og understøttende rolle med et lille barn, der er fuldstændig afhængig af hende. Eller ofte er moderen så udslidt og træt, og hendes egen behov tilfredsstilles ikke, så hun har ikke meget at give til barnet. I alle tilfælde er, hvad der sker dette, at det naturlige bånd mellem mor og baby er gået i stykker, så barnet ikke har nogen grund til at behage moderen, og derfor bliver mere udfordrende at tage sig af end almindeligvis. Det lyder til, at din datter er superudfordrende, så måske er det dette, der sker her. Børn opfører sig på grund af, hvad vi er for dem: deres vejledende stjerne, personen hvis kærlighed de lever for, personen de ikke ønsker at skuffe. Når de fornemmer vores manglede værdsættelse eller modvilje, konkluderer de, at de allerede har skuffet os, og de holder op med at prøve at behage os. I stedet bliver alting til en kamp. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig en magisk tryllestav, der vil hjælpe din datter med at ØNSKE at samarbejde med dig. Uheldigvis kan du ikke kontrollere din datters adfærd. Du kan kun kontrollere din egen. Men når vi forandrer vores adfærd som forældre, forandrer vores børn sig altid.
Vi ved, at hvad du har gjort som en forælder ikke virker, i det mindste ikke i interaktionen med din særlige toårige. Er du parat til at gøre noget anderledes? Hvis dette er tilfældet, kan du begynde at læse de andre artikler om tumlinger. Der er mange breve på denne webside fra mødre til tumlinger med svar om, hvordan vi forbinder os med dem, og hvordan vi giver dem, hvad de har brug for - hvilket alt samme hjælper med at få god adfærd fra dem.
Men jeg tror, det vigtigste, der kan forandre din situation, er, at du træffer en afgørende beslutning. Du valgte at få denne baby. (Jeg ved, at du blev uventet gravid, men du kunne have bortadopteret din baby.) Efter at have valgt at blive hendes mor, er du parat til helhjertet af forpligtige dig til at være hendes mor? At acceptere og elske hende betingelsesløst? Det betyder ikke, at du ikke vil have dårlige dage. Men det betyder, at du vil se på tingene mere ofte fra hendes synspunkt, og at du forpligtiger dig til prøve at gøre tingene bedre. Hvis du kan forpligtige dig til dette, kan du helt bestemt vende om på situationen. Du kan få det tætte mor-datter forhold, du ønsker. Du kan holde op med at føle dig udmattet, og du kan begynde at nyde din meget stærke og beslutsomme datter.
Svar fra moderen: Dette var det ærlige svar, jeg virkelig havde brug for, og jeg værdætter, at du har brugt tid på at hjælpe mig. Jeg har virkelig kæmpet med dette, og ingen har været i stand til at hjælpe mig indtil nu. Du var mit sidste håb.
Du har ret i, at min datter føler, at hun skuffer mig meget. Jeg er (og har altid været) en perfektionist. Mine forventninger til mig selv er meget høje, og jeg har følt mig som en fiasko som mor, fordi hun har været så stædig og rebelsk. Jeg har lagt disse høje forventninger underbevidst på hende. Når hun ikke opfylder mine forventninger, viser jeg min skuffelse, og måske har hun opgivet at behage mig. Jeg forventer meget af hende for hendes alder, og hun føler sandsynligvis, at jeg er umulig at behage. Jeg ser hende gøre ting, toårige normalt ikke gør (for eksempel at sætte hendes kop på glasbakken, smide affald væk, og blive sur når hendes klodser ikke passer perfekt sammen, eller når hun ikke kan tage tøj på sin dukke.) Jeg er glad for, at hun lærer at rydde op efter sig , men jeg ønsker ikke, at hun er så hård ved sig selv, som jeg altid har været hård ved mig selv. Jeg ønsker ikke at misrepræsentere min situation. Jeg roser hende konstant, når hun adlyder mig, opnår noget eller når hun går på potten. Jeg roser hende meget og fortæller hende, at jeg elsker hende og at hun er smart og skøn. Efter at have læst dit råd, indser jeg imidlertid, at jeg måske får hende til at tro, at min kærlighed til hende kun er baseret på hendes gode resultater snarere end på, at hun er mit barn. Jeg tror et andet problem er, at min liv har været meget kaotisk med finansielt pres, ægteskabsproblemer og andre ting. Med alt dette på mine skuldre har jeg ikke haft tålmodigheden til at tillade hende mange fejltagelser. Jeg har følt mig vred over, at hun laver roderi i huset, når hun leger med sine legesager. Når jeg kigger mig omkring i huset, og der er legesager overalt, får det mig til at føle mig deprimeret. Det får mig til at føle, at der ikke er orden på mit liv. Jeg føler mig så overvældet med mit liv allerede, og jeg ønsker virkelig ikke at rydde op efter hende hele dagen. Jeg opdager, at jeg brokker mig indvendigt over, at alt jeg gør er at tjene andre hele dagen, og at mit eneste formal i livet er at være en tjener og en kok. (Jeg er en hjemmegående husmor). Måske er jeg blot selvisk. Jeg er ikke den type person, der føler, at dette at være mor betyder, at jeg ikke har noget liv selv. Jeg har venner, der hengiver hele deres liv til deres børn. På én måde ønsker jeg at være mere som dem, (tilfreds med blot at leve for mine børn.) Men på den anden side er jeg ikke enig i den form for liv, fordi min mor var sådan, og nu har hun modvilje mod det faktum, at hun ikke havde et liv selv. Hun elsker sine børn rigtig meget, men fortryder, at hun ikke gjorde ting, der ville have bragt hende glæde, da hun opdragede os. Jeg elsker min datter rigtig meget. Hun er smart, sjov, elskelig, og jeg er meget stolt af hende. Højdepunktet i min dag er at tage en lur med hende og pusle hende i søvn. Pigen får masser af knus og kys både fra hendes far og mig. Jeg ønsker at lave om på tingene. Jeg ønsker et fantastisk forhold til hende. Jeg ønsker, at hun er tillidsfuld, sund og glad
Svar:Jeg kan se, at du elsker din datter ømt.
Jeg kan også se, at du, som alle forældre, tager dine frustrationer og uløste ting ud på din datter. Det er næsten umuligt ikke at gøre dette. Din datter lyder til at være et vidunderligt barn. At hun bliver vred, når hendes klodser ikke passer perfekt, eller når hun ikke kan få tøjet på sin dukke, bekymrer mig. Det er et tegn på, at hun allerede er startet på den farlige vej til perfektionisme.
Perfektionisme får os ikke til at komme nærmere til at være perfekte. Den tager os altid væk fra kærlighed. Perfektionisme slutter aldrig. Den er lumsk og kryber ind i hvert forhold. At elske hvert øjeblik er det, der giver os mere vidunderlige øjeblikke, mere kærlighed til os selv og mere fuldbyrdende menneskelige forhold. Den bedste måde at undgå at dit barn bliver perfektionist, er at lave være med et være en perfektionist selv.
Mine anbefalinger for dig er:
1. Start et nyt mantra. Brug det hele dagen, hver dag, så mange gange du kan tænke på det. "Jeg er mere end nok, præcis som jeg er. Min datter er mere end nok, præcis som hun er."
2. Sørg for at få noget alene tid hver dag - 15 minutter minimum. Vent ikke. Begynd i dag. Fyld ikke denne tid med at lægge vasketøj sammen. Brug den ikke til at se fjernsyn. Sid alene med en notesbog. Send kærlighed til dig selv. Vær nærværende og læg mærke til, hvad der kommer op. Skriv ting ned der synes vigtige. Forskning viser, at dette blot at være med os selv skaber mere ”venlighed” overfor selvet, og venlighed overfor os selv er det, der skaber mere kærlighed og heling i vores hjerter.
3. Lav en plan om at begynde at arbejde eller vende tilbage for at studere. Ikke enhver mor er egnet til at være en hjemmegående mor, og det lyder for mig som om, du vil være en bedre mor, hvis du ikke er det. Et job vil afhjælpe dine finansielle pres og gøre dig mere uafhængig i dit ægteskab, hvilket altid er en god ting. Det vil være bedst at starte med et deltidsjob, både for din datter og dit stressniveau.
4. Hold op med at bruge din datter som en syndebuk for dine frustrationer. Løs problemerne i dit ægteskab. Hold op med at rydde op efter din mand. Hold op med at dvæle over dine frustrationer, hvilket gør dig mere vred. Hver gang du lægger mærke til, at du ser på hendes legesager eller rod, og du bliver vred, sig: "Hvorfor handler hun som en toårig? Å, ja. Hun ER en toårig. Hvordan kan jeg gøre oprydningen sjov for os begge, så hun lærer at holde af at rydde op, og jeg ikke rydder op efter hende, når hun er ti år?”
5. Find ét sted i dit hus, du kan bevare rent og velordnet. Når du sidder der, vær sikker på at dit udsyn er fredfyldt. Gør hvad du har brug for at gøre, så dit tilbagetrækningssted forbliver velordnet, og du er glad, når du sidder der. you sit there, be sure your view is peaceful.
6. Hvis din datters legesager virkelig er mange og kaotiske, brug en hel dag – eller hvad der er nødvendigt – til at organisere dem bedre. Vær sikker på at der er et sted til alting. Sæt fotoer udenpå kasserne, der viser hende, hvad der er i dem, så hun selv kan rydde op legesagerne. Begynd med at rotere legesagerne: læg ting væk hun ikke bryder sig om i en kasse og læg den i et skab. Når du tager den ud om en måned, vil tingene i den synes nye og underholdende.
7. Bliv ikke gravid igen før du er lykkelig med din datter, dig selv og dit liv alle dage, hver dag. Ja, det er muligt. At blive gravid før dette, vil kun forværre din stress.
8. Mind dig selv om konstant at være taknemmelig. Et barn der ønsker at bruge masser af tid på at lege med legesager i stedet for at klynke og klynge sig til dig? Du er heldig. En datter der er smart og skøn? Vidunderligt. Et barn der er stædig og beslutsom, som der ikke kan skubbes rundt med? Fint. Hun vil være immun overfor gruppepres og mere succesfuld hele livet igennem.
9. Hver gang du føler dig dårligt tilpas, læg mærke til det, og find måder du kan forbedre dit humør på. Sæt noget musik på, du elsker, og dans til det. Tag et varmt bad, med din datter om nødvendigt. Ring til din mor eller en veninde. Tæl alle de ting du er taknemmelig for. Det er dit ansvar at bevare en følelse af velvære. Du kan ikke være den mor, du ønsker at være uden dette. Og du fortjener det.
Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook
Se sektion: Toddlers.
Uddrag af artiklen: Stubborn Child is Wearing Mom Out.