Tweens 10-12 år: Når præ-teenagere bryder dine videospil regler.
Når præ-teenagere bryder dine videospil regler.
Spørgsmål:
Jeg ønsker virkelig din mening om en situation, der skete i går i vores hus. Min ældste præ-teenager sendte mig en tekst om, at han ikke følte sig godt tilpas i skolen. Jeg bad ham om at udholde det og sagde, at hvis han virkelig var syg, kunne han gå til hen til sygeplejerskens kontor, og bede dem om at ringe til mig, hvis han faktisk var syg. Jeg sagde til ham: ”Men tro ikke, at du kan komme hjem og spille videospil.” Jeg har det generelt set svært med min tolvårige søn, der går i sjette klasse, og han er hver dag en udfordring. Et par timer senere får jeg et opkald fra hans skole, der siger, at han føler sig syg, og at han virkelig ikke ser godt ud…ingen feber, men rød i hovedet, og at 13 andre fra hans skole, er blevet sendt hjem syge i dag, så de tror, der er et eller andet i omløb.
Jeg tager derfor den 25 minutter lange køretur hen for at hente ham. Vi snakker på vejen hjem, og han synes syg, men jeg minder ham igen om, at der er INGEN videospil. Da vi kommer hjem, siger jeg igen, absolut INGEN videospil. Jeg minder ham om, at hvis han er for syg til at være i skole, er han for syg til at spille videospil. Punktum. Han siger OK, mor… Jeg går hen for at se til ham (han er i kælder legeværelset) …OG HAN SPILLER VIDEOSPIL. Jeg blev så vred og tog videospillet fra ham… Bør jeg ikke fra starten have denne regel (for syg til at være i skole, for syg til videospil), bør hans konsekvens være ”naturlig” som, at jeg ikke vil tro på ham næste gang, han siger, han er syg - hvad ville du gøre?
Svar:
12årige kan være vanskelige! Deres hjerner forandrer sig, og de kan være omskiftelige. Og pludseligt er deres jævnaldrende meget vigtige for dem, og vi er mindre vigtige for dem, så vi har mindre indflydelse. Det er derfor, at dette at bevare et godt forhold til et barn, når han er på vej ind i præ-teenage og teenagealderen, er så vigtigt, selvom det kan være svært.
Du siger, at du generelt set har det svært med ham, og at han hver dag er en udfordring, hvilket fortæller mig, at dit forhold til din søn ikke er så stærkt, som det bør være. Og denne hændelse synes at være et perfekt eksempel på dit forhold til din søn, at det ikke er stærkt nok til, at han kan modstå fristelsen til at bryde din regel. Du sagde, at din søn ringede og fortalte dig, at han følte sig syg, og at du bad ham om at udholde det. Det lyder for mig, som om du ikke troede på din søn, da han fortalte dig, hvor dårligt han havde det. Dette får alarmklokker til at ringe for mig. Hvorfor ville du ikke stole på dit eget barn? Det fortæller mig, at han har løjet overfor dig i fortiden, hvilket igen er et symptom på et problem i forholdet.
Så i denne situation var dit sjetteklasses barn faktisk syg, hvilket blev bekræftet at skolesygeplejersken, og han blev nødt til at tage fra skolen tidligt. Du sagde “ingen videospil”, hvilket jeg roser dig for. Jeg synes, det er en meget god regel – hvis han er hjemme syg, kan han sove eller læse eller opholde sig på sofaen mens han snakker med dig og tegner med tusser, men ingen skærme. Ellers er det for fristende for børn at simulere sygdom. Og hvis du følger mit arbejde, ved du, at jeg alligevel ikke synes, at børn skal bruge skærme i ugedagene.
Din søn forstod og var enig i din ingen spil regel, men gik derefter bag din ryg for at spille videospil. Av! Det er ikke så sært, at du blev vred og følte dig forrådt. Du BLEV forrådt.
MEN, du vidste, at han ville ønske at gøre dette. Du advarende ham adskillige gange. Så det er en vanskelig sandhed at høre, men da du vidste dette, var det dit ansvar at holde ham nær dig og væk fra computeren i kælderlegerummet. Jeg ved, at det er svært at anerkende, men de, der laver computerspil, gør dem bevidst tilvænnende. Din søns puls stiger, når blot han tænker på computerspil. Så du kan ikke virkelig forvente, at han opholder sig nær hans drug og ikke rækker ud efter det. Det ENESTE der vil hjælpe ham med ikke at komme nær hans spil, og overholde hans løfte overfor dig, er styrken i hans forhold til dig. Så vi kommer igen tilbage til dette.
OG, selvfølgelig, er det stadigvæk din søns ansvar. Han brød din tillid. Det er DETTE, jeg ville tale med ham om. Den naturlige konsekvens er ikke, at du ikke tror ham, når han siger, at han er syg – han var faktisk syg. Den naturlige konsekvens af at lyve overfor dig er, at du ikke længere fuldstændig har tillid ham – han har skåret et af de usynlige bånd af tillid mellem jer over. Han har brug for at fortjene det tilbage.
Det er almindeligt for alle børn at eksperimentere med at lyve overfor deres forældre. Men det betyder ikke, at han ikke behøver at gøre tingene bedre mellem jer. Så jeg ville spørge ham om, hvad han vil gøre for at reparere denne tillid. Straf er ikke pointen.
Hvis du læser min bog, ved du, at jeg ikke er en stor fan af konsekvenser, fordi de almindeligvis ender op som straf. Jeg er imidlertid en stor fan af, at børn rydder op i deres eget rod, hvilket omfatter, at de reparerer, hvad de brød, og det omfatter et brud i jeres forhold. OG jeg er en stor fan af, at forældre giver børn støtten til at være deres bedste selv. Så i dette tilfælde fik han ikke støtten fra dig, noget jeg ville anerkende overfor ham.
Jeg ville sige ting som: "Det var virkelig svært for dig at stå imod, og jeg indså ikke dette og hjalp dig ikke. OG det var dit ansvar at fortælle mig, at du følte dig fristet til at bryde dit løfte overfor mig, og at du havde brug for min hjælp til at holde dit løfte. Jeg vil altid hjælpe dig. Fordi du brød dit løfte overfor mig, har vores forhold brug for et vist arbejde nu for at genopbygge tilliden mellem os. Jeg vil tilgive dig og være der for at støtte dig, men det er dig, der må gøre arbejdet om at opbygge tilliden mellem os. Og jeg har lært fra dette, hvor afhængig du er af computerspil – at du endog ville forråde vores forhold for det.
Så ikke flere computerspil til vores forhold er repareret. Virkelig.
Og på dette tidspunkt kan du bruge computeren i korte tidsperioder. Så før du bruger den igen, vil vi underskrive en overenskomst om det. Og lige nu lægger vi den væk.
Jeg ønsker også at anerkende, at jeg, selvom du traf valget om at forråde vores tillid til hinanden ved at gå imod vores overenskomst, tror, at jeg også har gjort ting, der har såret vores forhold. Jeg var for eksempel ikke super empatisk, da du ringede fra skolen og fortalte mig, at du følte dig syg. Dette er et symptom på, hvor stort et svælg, der er mellem os nu. Jeg tror, at dette svælg til dels er min fejl.
Jeg ønsker at sige undskyld for alt, jeg har gjort, der har skabt konflikt mellem os. Og jeg forpligtiger mig til dig nu, at jeg vil gøre, hvad der skal til for at genopbygge vores forhold.
Du må gøre lige så meget – denne reparation må komme fra dig - men jeg ved, at vores forhold er en tovejsgade. Jeg ønsker at høre fra dig, hvad der står i vejen for at føle dig nær til mig. Det betyder ikke, at jeg vil være i stand til at give dig alt, du ønsker - jeg er din forælder, og det betyder, at jeg må tage det større gode for hele dit selv i betragtning, ikke blot hvad du til enhver tid ønsker. Men det betyder, at jeg vil altid lytte til dig, og at jeg altid vil forstå dig. Jeg kunne ikke elske nogen mere, end jeg elsker dig, og der er intet vigtigere for mig end at vores forhold er stærkt. Selv når jeg ikke kan give dig, hvad du ønsker, lover jeg, at jeg vil give dig noget bedre – en forælder der forstår og tror på dig uanset hvad.”
Og jeg ville da gennemføre dette. Jeg vil være totalt forstående med hensyn til, at dette at bryde en tilvænning er virkelig svært, og jeg ville undskylde overfor ham, at du lod ham udvikle denne tilvænning. Jeg ville prioritere jeres forhold og endog hans lykke. Og selvom han vil brokke sig over at miste computeren, og han vil være vred på dig, ville jeg ikke føje mig derefter, indtil I begge er enige i, at I har vendt jeres forhold om til det bedre.
På dette tidspunkt, start i små doser, overvåg og tal om tilvænningen, når han begynder at spille igen.
Er dette straf? Nej. Du laver en ny regel om computerspil baseret på din nye forståelse for hans forhold til det, hvilket er, at han var så afhængig, at han var villig til at lyve overfor dig om det. Du giver ham støtte i at overvinde denne tilvænning. Du gør også en stor indsats selv for at forbedre dit forhold til din søn, fordi du er kommet til indsigten om, at du har tilladt dette forhold at blive svækket.
Jeg ved, at hvad jeg foreskriver ikke er nemt, når vi tager vores kulturelle forhold til skærme i betragtning. Men du er så heldig, at du har dette symptom nu, så du kan se arbejdet, du har brug for at gøre. Du KAN genvinde forholdet til din søn før teenageårene. Der er meget på spil her, men heldigvis viste han, hvad han har brug for fra dig, selvom han ikke vidste det.
Kilde: Dr. Laura Markham – grundlægger af www.ahaparenting.com og forfatter til Peaceful Parent, Happy Kids, Peaceful Parent, Happy Siblings og Peaceful Parent, Happy Kids Workbook
Se sektion: Tweens.
Uddrag af artiklen: When Preeteens Break Your Video Game Rules